ME gennem tiden
ME´erne har kun i begrænset omfang ændret udseende
i løbet af de snart 35 år de har været i drift.
Modsat MZ I, II og III, var de født med bl.a. ITC,
elvarme, lukkede førerhushjørner, frontplove, indbyggede slutlygter og færdigmeldingsblink,
og der har derfor ikke været behov for at lave de store udvendige ombygninger
på dem.
Men alligevel er der lavet nogle mindre men
alligevel synlige ændringer på dem gennem årene, og en stor del af disse
ændringer har vi indarbejdet i værktøjerne til modellen, således at vi kan lave
stort set alle de varianter der har kørt.
Følgende visuelle ændringer er der taget højde for:
Skærme over luftindtagene til
vekselretterrummet
De første 16 ME er ikke født med de meget
karakteristiske skærme som ME´erne i dag har siddende over luftindtagene til
vekselretterrummet (to på hver side, i daglig tale kaldet ”griseører”). Men
allerede i 1982-83 begyndte man at påmontere disse skærme, og de sidste 21 ME
blev født med dem. Skærmene forhindrer at udstødningsgasserne trækkes ind i
vekselretterrummet, og sikrer dermed at traktionsvekselrettere og banemotorer
får ”ren” køleluft.
Skærmene gør det endvidere vanskeligere for fygesne
at trænge ind i vekselretterrummet.
Lyddæmpere
De første 16 ME var ved leveringen forsynet med en
lyddæmper der stort set udelukkende dæmpede støjen fra turboladeren, og kun i
meget begrænset omfang støjen fra dieselmotoren. Det gav lokomotiverne en
karakteristisk buldren, ikke mindst når de skubbede regionaltog mod Østerport/Helsingør
gennem hallen på København H!
Allerede i perioden 1982-1984 blev de derfor
ombygget med en ny type lyddæmper, der også dæmpede dieselmotorstøjen, og de
sidste 21 ME blev efterfølgende leveret med denne nye type lyddæmper.
Den gamle lyddæmper havde tre karakteristiske
profiler placeret i V-form, hvorimod den nye type var helt glat, og lidt højere
end den gamle. Endvidere var selve udstødningsåbningen placeret forskelligt på
de to typer lyddæmpere.
Spildoliebakke
Alle ME fik umiddelbart efter leveringen monteret
en spildoliebakke under bunden. Bakken opsamler spildolie fra dieselmotorens
skylleluftrum.
Håndbøjler på hjørnerne
ME´erne er født med fire korte håndbøjler på
hjørnerne, placeret parvist over hinanden.
Fra 1984 begyndte man i forbindelse med havarier
o.a. at udskifte disse fire korte håndbøjler med to lange, men på trods heraf
er der i skrivende stund fortsat fem ME der kører med de oprindelige korte
bøjler (1503, 1505, 1521, 1524 og 1534), og tre der kører med korte bøjler i
den ene ende, og lange i den anden (1501, 1523 og 1526). Alle øvrige har fået
de oprindelige bøjler udskiftet med to lange på hvert hjørne.
Dampvarmekobling
Alle ME var født med elvarme, men havde endvidere
gennemgående damvarme, med en kobling i hver ende, så der kunne dampvarmes
”gennem” ME´erne i tilfælde af forspandskørsel.
Fra midt i firserne fjernedes disse koblinger, da
der ikke længere kørte dampopvarmede tog øst for Storebælt. Selve beslaget hvor
koblingen var monteret, kan stadig ses på flere ME, bl.a. på 1519 og 1524.
Det gennemgående varmerør under maskinerne fik lov
at blive siddende, og de blev senere brugt til at trække kabler igennem, da
ME´erne fik indbygget ATC
ATC
Alle 37 ME fik indbygget ATC på Centralværkstedet i
København i perioden 1992-1994. Udvendigt kunne det ses ved at lokomotiverne
fik monteret en gul ”sko” (antenne) på højre side af begge bogier.
TRIT®
I lighed med stort set alle andre DSB-køretøjer, er
ME´erne i dag udstyret med TRIT®.
TRIT er forkortelse for Tele og Radiobaseret
Informationssystem til Tog, og er et system der gør at omverdenen løbende kan
kommunikere med toget og omvendt.
Alle 37 ME fik systemet indbygget i perioden
2003-2005, og udefra kan det ses ved at der er monteret en knapt 30 cm høj
antenne på en sokkel lige over den øverste projektør i F2.
Greenspeed
I 2010-2011 fik 33 ME monteret systemet
”Greenspeed”. Greenspeed er kort fortalt et elektronisk system der på en skærm
i førerrummet anviser den økonomisk mest optimale hastighed mellem stationerne,
og udefra kan det ses ved at lokomotiverne har monteret en ”hajfinne-antenne”
på en sokkel lige over den øverste projektør i F1.
1501, 1502, 1507 og 1510 fik aldrig systemet
monteret.
Tagrenovering
I 2009-2010 fik de samme 33 ME renoveret tagene,
bl.a. for at forhindre vand i at trænge ind i vekselretterrummet.
Udefra kan det ses ved at der er monteret tre
lukkegreb nederst på hver af indsugningsristene (seks greb på hver side).
Slutlygter
I 2011-2012 fik de samme 33 ME udskiftet den
oprindelige 64 V glødepære i slutlygterne med LED lys bestående af 37 dioder i
4 grupper, samme element som på bl.a. MF.
I forbindelse med denne ombygning udskiftedes
lygteglassene fra røde til klare glas, således at slutlygterne herefter reelt
er klare, når de ikke er tændt.
Farver
Den mest synlige ændring på ME´erne gennem tiden,
er farveskiftet fra rød/sort til blå.
Alle 37 ME er leveret i rød/sort med
Helvetica-påskrifter, men på de første 10 var farveskiftet mellem rød og sort
umiddelbart bag dørene, hvorimod farveskiftet på resten var flyttet ca. en halv
meter ind mod midten af lokomotivet.
I daglig tale kaldtes det ”langt” eller ”kort”
førerhus, selvom det kun var bemalingen der var forskellig.
I 2002-2003 blev 1518-1537 malet blå på
Ombygningsværkstedet i Århus, i forbindelse med at de havde fået indbygget ZWS,
og dermed kunne køre med de dengang nye dobbeltdækkervogne. Påskrifterne
ændredes ved samme lejlighed til skrifttypen ”Via”, som er specielt udviklet
til DSB.
De ældste 17 ME beholdt det oprindelige design, da
det var planen de skulle udfases fra 2004.
Men sådan gik det jo som bekendt ikke, idet al
udfasning af ældre materiel pludselig blev stoppet.
Og som en konsekvens heraf, blev de sidste
rød/sorte ME i foråret 2006 forsynet med blåt folie, med 1506 som den første.
Og da 1511 indgik til foliering 24. maj 2006, var
det slut med både rød/sorte og røde ME.
For med til historien hører, at 1509 og 1511 havde
kørt i en helrød forsøgsbemaling med Via-påskrifter siden september 2000, en i
øvrigt ganske vellykket bemaling efter manges mening.
De lakerede blå ME, og dem der er folieret blå, er
i øvrigt ikke ens. Den væsentligste forskel er, at området omkring lygter og
koblingsdåser på fronterne forblev sort på de folierede maskiner, hvorimod det
er blåt på de lakerede maskiner.
Endelig bør det tilføjes at 1510 som den eneste ME
aldrig blev blå. Den brændte i Høje Tåstrup 30. november 2005, mens den
skubbede Rø 4246 fra Vordingborg mod Østerport.
Den blev efterfølgende udrangeret og tømt for
brugbare reservedele, hvorefter resten blev klippet i stykker på
Centralværkstedet i København midt i august 2007.
