Denne hjemmeside bruger cookies. Lær mere om cookies.
OK

DSB Hios-v

Forbilledet


 

Hios-v vognene så dagens lys i 1981-82, og bestod kort fortalt af nybyggede vognkasser monteret på undervogne fra udrangerede Gs-vogne.
Vogntypen var specielt udviklet til transport af øl på paller, og vognene var derfor så høje at de stort set udnyttede hele fritrumsprofilet.
Der byggedes i alt 100 vogne, som alle stod til rådighed for De forenede Bryggerier. Vognkasserne var isolerede (derfor underlitra v), og var indvendigt opdelt i seks celler, der hver kunne rumme 4 paller øl.
Vognene havde karakteristiske hvide skydevægge og brune gavle, og havde fra starten et sort ”DSB” placeret i øverste venstre hjørne. I forbindelse med oprettelsen af DSB Gods, blev det sorte DSB erstattet med ”DSB Gods”, og omtrent på samme tidspunkt fjernedes færgekrogene på vognene.
Da transport af øl som vognladningsgods ophørte midt i halvfemserne, ombyggedes en del af vognene til Hios-tv, og anvendtes herefter primært til transporter for FDB.


Modellen


 

Modellen består grundlæggende af en støbt metalbund og en vognkasse af plast, og er efterfølgende opbygget af mange løst fremstillede dele i både metal og plast.
Vognene har blandt andet fjedrende puffere af messing, ætsede hjørnetrin, håndbøjler af metaltråd og rigt detaljeret bremsesystem.
Vognene leveres i bemalingsudgaverne ”DSB” (1982-1992) og ”DSB gods” (1992-1996), førstnævnte udgave med færgekroge, sidstnævnte udgave uden.
Da markedet på nuværende tidspunkt er tæppebombet med Hios-v vogne fra en anden producent, produceres der kun 100 eksemplarer af hver af de viste vogne.


Varianter, numre og status


 

"DSB" med færgekroge
Ca. 1982-1992
McK 0301
Oplag: 100 stk
"DSB" med færgekroge
Ca. 1982-1992
McK 0302
Oplag: 100 stk
"DSB" med færgekroge
Ca. 1982-1992
McK 0303
Oplag: 100 stk
"DSB" med færgekroge
Ca. 1982-1992
McK 0304
Oplag: 100 stk
"DSB Gods" uden færgekroge
Ca. 1992-1996
McK 0305
Oplag: 100 stk
"DSB Gods" uden færgekroge
Ca. 1992-1996
McK 0306
Oplag: 100 stk
"DSB Gods" uden færgekroge
Ca. 1992-1996
McK 0307
Oplag: 100 stk
"DSB Gods" uden færgekroge
Ca. 1992-1996
McK 0308
Oplag: 100 stk