Denne hjemmeside bruger cookies. Lær mere om cookies.
OK

DSB Bns/ABns

Forbilledet


 

Bn/Bns-vognene var fra starten af halvfjerdserne og godt 30 år frem rygraden i den sjællandske regionaltogstrafik.
I perioden 1972 til 1983 leverede Scandia i Randers således 68 Bns-vogne, der alle blev leveret røde, de første dog med ”gamle” gule påskrifter.
Sammen med de 267 Bn-vogne, kunne de ses stort set overalt på Sjælland, trukket/skubbet af først MY og MX, fra 1977 af MZ, fra 1981 af ME, og efter ombygning fra 1986 også af EA.
De første ca. 45 Bns-vogne var leveret med skørt, men efter snevinteren 1978-1979 blev de i lighed med lokomotiverne udstyret med underhængte frontplove.
Disse vogne blev endvidere fra ca. 1978 udstyret med færdigmeldingsblink, mens de nyeste vogne var leveret med både plove og færdigmeldingsblink.
De første 30 vogne havde på begge sider et lille vindue op mod førerrummet, dette vindue havde de efterfølgende vogne ikke, og i forbindelse med senere ombygninger fik en del af de første vogne disse vinduer blændet af.
Alle vognene var født med åbne fronter, således at der var mulighed for gennemgang i førerrumsenden.
Men de åbne fronter var generelt upraktiske, og fra midt i firserne begyndte man at lukke fronterne med en plade, først på de vogne der ombyggedes til kørsel med de dengang nye EA-lokomotiver, og derfor fik underlitra ”e”
Fra slutningen af firserne, begyndte man at ombygge et antal Bns med første klasse og fleksrum. Først ombyggedes 29 vogne til ABns (første klasse væk fra førerrummet), dernæst ombyggedes 22 vogne til ADns (første klasse op mod førerrummet). I forbindelse hermed, fik vognene endvidere ændret de forreste døre, så de modsat tidligere nu flugtede med undersiden af vognkassen.
I 2006 var vognene efter mange års intensiv drift pensionsmodne, men da man på grund af problemer med IC4-flåden var tvunget til at holde dem i drift nogle år endnu, blev de 15 tilbageværende ABns/ADns-vogne i drift i løbet af første halvår 2006 folierede blå.
Men i 2010 var det slut, 13. august 2010 kørte det sidste personførende tog med Bn-materiel, og en epoke på 39 år var dermed slut.
Styrevognen i sidste tog, var ADns-e 542, bygget i 1976.
Bns-vognene hørte hjemme på Sjælland hele deres levetid, og alle revisioner på vognene foregik på Centralværkstedet i København. (REV K XX XX XX).
Men vognene kom også jævnlig vest for Storebælt, jf. teksten om Bn-vognene.

 

Modellen


 

Chassis af støbt metal, og overdel af plast. Trin og stiger af ætset metal, og håndbøjler af metaltråd.
Detaljeret undervogn, med bl.a. fjedrende puffere og imiterede skruekoblinger af messing. Indretning med bl.a. korrekte sæder og detaljeret bemaling.
Detaljerede bogier, og gummivulster ved overgangene af blødt gummi.
Der laves en vogn i oprindelig udførelse med skørt, og endvidere to vogne med åbne fronter og plove, samt en rød og to blå ABns-vogne.
Vognene passer tidsmæssigt til Bn-vognene, jf. omtalen af disse.
Revisionsdatoer på siderne, og maleangivelser på gavlene, er for næsten alle de producerede vognes vedkommende i overensstemmelse med hvad der reelt stod på vognene, idet et meget omfattende privat arkiv over DSB´s personvognsmateriel har været til rådighed under arbejdet med vognene.
Alle styrevognene har retningsbestemt front- og slutlys, lys i passagerafdelingen, lys i førerrummet og virkende færdigmeldingsblink (McK 1801 har dog ikke færdigmeldingsblink).
Vognene leveres med indbygget funktionsdekoder, der styrer alle lysfunktioner.

 

Varianter, numre og status


 

 

1801
Åben front, skørt, uden færdigmeldingsblink
1974-1980
McK 1801
Oplag: 120 stk
McK 1802+1803
Åben front, plov, færdigmeldingsblink
1980-1990
McK 1802
Oplag: 120 stk
McK 1802+1803
Åben front, plov, færdigmeldingsblink
1980-1988
McK 1803
Oplag: 120 stk
1804
Lukket front, stige, ny indretning, toilettank
1989-2006
McK 1804
Oplag: 120 stk
McK 1805+1806
Folieret blå, toilettank
2006-2009
McK 1805
Oplag: 120 stk
McK 1805+1806
Folieret blå, toilettank
2006-2009
McK 1806
Oplag: 120 stk
Rød, el- og dampvarme (til f.eks. MX-tog på Frederikssundbanen)
1987-1990
McK 1807
Oplag: 120 stk
Rød, Lukket front, stige, toilettank
1989-2006
McK 1808
Oplag: 120 stk
Rødtop, Lukket front, stige, toilettank
ca. 1995-2006
McK 1809
Oplag: 120 stk
1993-2006
McK 1810
Oplag: 120 stk
Folieret blå
2006-2010
McK 1811
Oplag: 120 stk