Denne hjemmeside bruger cookies. Lær mere om cookies.
OK

DSB BDg

Forbilledet



Personvognene af litra Bg, Ag, Bgc, ABg og BDg dukkede op i starten af halvfjerdserne, i takt med at DSB´s Centralværksted i Århus moderniserede et større antal Cc og Ac-vogne.
De mest synlige ændringer var, at vognene fik helt nye gavl- partier med nye drejedøre, og gummivulster i stedet for de oprindelige harmonikaer.
Endvidere fik vognene helt nye sæder.
Efter ombygningen mindede vognene derfor på mange punkter om B og A-vognene, som DSB havde modtaget de første eksemplarer af i 1964.
De var dog knapt 3 meter kortere, men til gengæld en smule bredere midt på.
Gummivulsterne var formentlig årsag til, at alle vogntyperne under et gik under betegnelsen ”gummivognene”.
Fælles for alle de fem vogntyper var, at vogne ombygget før 1972 blev opmalet i den sædvanlige brune farve, mens senere ombyggede vogne blev lakeret røde i forbindelse med ombygningen. Op gennem halvfjerdserne blev alle vognene efterhånden malet røde, og mange fik ligeledes indbygget røde slutlygter.
Fra sidst i halvfjerdserne fik vognene endvidere dampvarme- anlæggene udskiftet med elvarmeanlæg, hvorved 7. og 8. ciffer i vognnumrene ændredes til 44.

BDg-vognene var blandt de sidst ombyggede vogne, og blev endvidere en forholdsvis sjælden vogn, idet kun 5 BDg-vogne kom i drift. På yderligere to vogne var ombygningsarbejdet påbegyndt, men det blev opgivet, og de to halvfærdige vogne henstod derefter i adskillige år i havnebanen på Århus Rangerbanegård, hvorefter de skrottedes.
De 5 BDg vogne var ombygget fra 2 Bgh og 3 Bgoh-vogne, bygget på Scandia i 1950-53, som henholdsvis litra CC og CD
De 5 BDg-vogne forsvandt alle midt i firserne.


Modellen


 

Chassis af støbt metal, og overdel af plast. Trin af ætset metal, og håndbøjler af metaltråd. Detaljeret undervogn med bl.a. imiterede skruekoblinger af messing. Indretning med bl.a. korrekte sæder, ætsede bagagenet og detaljeret bemaling. Bogier fremstillet af flere forskellige løsdele, bl.a. separate spiralfjedre af metal.
Gummivulsterne er lavet af blødt gummi.
Der laves to forskellige vogne, en brun med dampvarme og uden sluttere, og en rød med elvarme og sluttere. Vognene har individuelle forskelle i overensstemmelse med forbillederne, bl.a. med hensyn til indvendig bemaling, antallet af trin og fjedre, og placering af udluftningerne på taget.
Denne oversigt viser, hvordan de vogne der produceres er kon- figureret.
Revisionsdatoer på siderne, og maleangivelser på gavlene, er for begge vognes vedkommende i overensstemmelse med hvad der reelt stod på vognene, idet et meget omfattende privat arkiv over DSB´s personvognsmateriel har været til rådighed under arbejdet med vognene.


Varianter, numre og status


Rød, elvarme, indbyggede sluttere, 3 trin
1980-1986
McK 1103
Oplag: 100 stk
Brun, dampvarme, ingen sluttere, 2 trin
1973-1975
McK 1101
Oplag: 200 stk
Rød, elvarme, sluttere, 3 trin
1980-1986
McK 1102
Oplag: 200 stk